Børn skal have lattergas
Ny behandling skal gøre sygehusophold kortere
Det kan være utrygt og farligt, når man som barn skal behandles på et sygehus.
Derfor vil Børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital nu som det første hospital i Østjylland forsøge at gøre opholdet så skånsomt som muligt.
Fra på fredag vil børnene få tilbudt lattergas som smertebehandling. Det vil gælde både børn, der skal til ambulant undersøgelse og indlagte børn.
Børneafdelingen ser frem til indføre lattergas og forventer, at patienttilfredsheden hos både børn og familie vil blive forbedret.
Ifølge afdelingen er det en effektiv metode, fordi lattergassen virker hurtigt, ikke gør ondt som et bedøvende stik ligesom børnene er ved bevidsthed hele tiden og kan derfor følge med i behandlingen.
- Vi håber, at børnene kan komme hurtigere hjem igen. Normalt, hvis de skal igennem en smertefuld procedure får de for eksempel stærk medicin, som gør, at de skal blive til observation bagefter. Det behøver man ikke med lattergas. Det er ude af kroppen umiddelbart efter, barnet har taget masken af. Vi undgår også, at børnene blive kede af det og skal holdes, så alt i alt tror vi på, at der kommer nogle mindre traumatiserede børn ud af at bruge lattergas, siger Claus Sixtus Jensen, sygeplejeske på Aarhus Universitetshospital, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Lattergas bliver i forvejen anvendt på blandt andet Rigshospitalet og Hvidovre Hospital. I Aarhus vil det vil blive tilbud til børn over tre år.