Borgmester: Det er vi kede af

Ærgrer sig over aflysning af færgeafgange

02:08

1 af 2

Syddjurs Kommunes borgmester Claus Wistoft (V) er ærgerlig over, at Mols-Linien i går meldte ud, at rederiet fra april dropper at sejle på hverdage mellem Ebeltoft og Odden.

- Det er vi selvfølgelig kede af, det er negativt for Syddjurs, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Ifølge borgmesteren stiller det kommunen ringere, men han har også forståelse for rederiets beslutning:

Se også: - Der er ikke trafik nok

- Det stiller Syddjurs Kommune dårligere infrastrukturmæssigt. I praksis har det nok været sådan de seneste år, at Mols-Liniens mest har fungeret som en ferierute, siger han.

Mols-Liniens beslutning har fået erhvervslivet på Djursland op af stolen:

- Erhvevslivet kan ikke leve med den beslutning. Vi må simpelthen have nogle andre aktører på banen. Det er uacceptabelt, siger Ole Sørensen (V), der er formand i Djursland Erhvervsråd.

Se også: Mols-Linien skal sparkes ud

Ideen om at få andre aktører på banen bakker borgmesteren op om:

- Vi er meget åbne over for, om det er en mulighed og medvirker meget gerne til en dialog om det, siger Claus Wistoft.

Hør Claus Wistoft fortælle mere om, hvad han synes om Mols-Liniens beslutning om om hans tanker om et nyt rederi i videoen øverst på siden.