Bordinggaard fik debut
To mål i overtiden spolerede SIF-hjemmesejr
Det var meget, meget tæt på, at Keld Bordingaard fik en sejr i sin første kamp som cheftræner for superligaklubben Silkeborg IF.
Østjyderne tog i weekenden imod tyske Holstein-Kiel i en træningskamp på Søholt i Silkeborg.
To scoringer af Jeppe Illum og Kasper Risgård sendte efter pausen hjemmeholdet på sejrskurs, men med to mål i overtiden lykkedes det de tyske gæster at få uafgjort.
Trods den tyske udligning var Keld Bordinggaard tilfreds med spillernes indsats.
- Der er fremgang på det meste i dag. Vi møder jo et meget kompakt hold. De står dybt på egen banehalvdel, og derfra vil de gerne omstille hurtigt. Vi får derfor ikke lov til at spille det spil, vi er gode til, siger han til Silkeborg IFs hjemmeside.