Bør satse på kinesisk
Skoleelever i Kina i sommerferien
Flere danske unge bør lære at tale kinesisk.
Det mener Dansk Industri, efter at en gruppe unge fra Silkeborg netop er kommet hjem fra en studietur til det store asiatiske land.
Eleverne er blandt de i alt 30 unge silkeborgensere, der har kinesisk på skoleskemaet i 8. og 9. klasse.
- Allerede i dag betyder Kina rigtigt meget for Danmark. De kompetencer, de unge modtager, kan være meget interessante for dansk erhvervsliv, siger formand for Dansk Industri Østjylland Dan Boyter til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se: Ni hao! Vi er fra Silkeborg
Også de unge er glade for at lære kinesisk - og for at have været på besøg i det enorme land.
- Vi får mere og mere at gøre med Kina - det kan vi ikke undgå. Derfor er det vigtigt, at man på sin ungdomsuddannelse får en forståelse for Kina, fordi det er et kæmpestort land, der sidder på alting, siger 15-årige Sofie Ditmer.
Se mere i tv-indslaget øverst på siden.