Boom i boligpriser fortsætter

Priserne på huse og lejligheder steg sidste år med henholdsvis 18 og 21 procent i Århus.

Foto: Colourbox

BRF Kredit har dykket ned i Realkreditrådets tal for prisudviklingen på boligmarkedet.

Og billedet er, at priserne stiger eksplosivt i Århus og i hovedstadsområdet, mens andre områder oplever stagnation og prisfald.

- Boligmarkedet udvikler sig mere og mere til en lukket fest med storbyens boligejere som de inviterede, siger cheføkonom Jens Christian Nielsen fra BRF Kredit.

Han peger på, at priserne på huse i Århus er steget med 18 procent i 2004, mens ejerlejlighederne i Århus er steget med 21 procent.