Bomme i Ry laves om
BaneDanmark erkender nu, at der skal ske noget drastisk for at få jernbane-bommene i Ry til at virke ordentligt.
30. dec 2005, kl. 14:10
Mere end 30 dage gammel
Også BaneDanmark, som er ansvarlig for de danske jernbanebomme, finder det nu uacceptabelt, at bommene midt i Ry har en fejl, så de gang på gang forbliver nede og spærrer for trafikken gennem byen i både halve og hele timer.
På mandag, den første arbejdsdag i det nye år, vil repræsentanter for BaneDanmark undersøge bomanlægget i Ry sammen med medarbejdere fra det firma, der har leveret anlægget.
Derefter vil anlægget så hurtigt som muligt blive bragt til at fungere som planlagt, lover områdechef Peter Sonne overfor TV 2 / ØSTJYLLAND.