Blev låst inde i Føtex og fyret
Efter en lang aften og nats arbejde i Føtex i Skæring ved Århus kunne rengøringsassistent ikke komme hjem, fordi dørene var låst.
Efter en lang aften og nats arbejde i Føtex i Skæring ved Århus kunne rengøringsassistent Farik Öztürk ikke komme hjem.
Dørene var låst, og han skulle lukkes ud af et vagtselskab. Men trods flere opkald kom ingen og lukkede op. Til sidst åbnede rengøringsassistenten et vindue for at få alarmen til at gå i gang.
Dagen efter blev han bortvist af sin arbejdsgiver Dansk Butiks Rengøring. Det skete med forklaring om, at Føtex havde mistet tilliden til ham, skriver Nyhedsbrevet 3F.
Rengøringsassistenten gik til 3F og fik rejst sin sag. Den er endt med en regning til Dansk Butiks Rengøring på knap 234.000 kroner. Dels for den urimelige bortvisning, dels for fejl i løn og pension og brud på reglerne om arbejdstid
- Det er ærgerligt, at Farik ikke ville vente på vagten, siger direktør for Dansk Butiksrengøring Henrik Hansen. Låste døre er ikke et ukendt fænomen i supermarkeder. Argumentet er, at ansatte i rengøringen kan tømme en butik i nattens løb.
Kilde: Nyhedsbrevet 3F