Bjørnene fik endelig en sejr
Bakken Bears fik efter en halvdårlig stime en sejr i egen hule. Det gik ud over BK Amager.
23. jan 2009, kl. 07:02
Mere end 30 dage gammel
Efter to nederlag i træk skulle de danske mestre fra Bakken torsdag aften bevise, at de kan vinde en kamp. Og det gjorde de så.
Bakken Bears vandt nemlig kampen over BK Amager med 73-61. Dermed ligger holdet på en tredjeplads i basketligaen. Rækkens tophold er Randers Cimbria.
Topscorer for Bakken Bears blev Ivan Miskovic. Han stod bag tyve point for bjørnene.