Bjerringbro-Silkeborg kravler mod toppen efter endnu en sejr

Bjerringbro-Silkeborg smagte igen sejres sødme i 888 Ligaen, da TTH Holstebro blev besejret på udebane.

Foto: Morten Stricker - Scanpix

Foto: Morten Stricker - Scanpix

Foto: Morten Stricker - Scanpix

1 af 3

Bjerringbro-Silkeborg (BSV) havde to liganederlag i træk med til Holstebro onsdag aften, men formåede at vende udviklingen.

Ude mod Team Tvis Holstebro lykkedes det for BSV at hente en sejr på 31-28, og dermed haler mesterholdet ind på netop TTH i stillingen i 888 Ligaen.

Før opgøret var TTH på andenpladsen tre point foran netop BSV i ligaen, men efter BSV-sejren er det forspring nede på et enkelt point.

Læs også BSV taber knebent efter flot indsats i Flensborg

TTH har 31 point, tre færre end Aalborg Håndbold, som på førstepladsen har 34 point, mens BSV følger efter på tredjepladsen med 30 point i den tætte top.

Hjemmeholdet kom bedst ind i kampen og bragte sig foran 3-1, men det ændrede tre scoringer i træk fra gæsterne på, da BSV bragte sig foran 4-3.

De to hold fulgtes ad herefter til 8-8 efter et kvarter, og Nikolaj Markussen udlignede til 10-10 efter 19 minutter.

BSV tog fra i anden halvleg

Mønstret gentog sig, da samme Markussen et par minutter senere udlignede til 11-11, men TTH gik til pausen foran 15-13.

Anden halvleg indledtes tæt, og BSV havde ikke tænkt sig at gøre det nemt for hjemmeholdet.

Efter få minutter var stillingen 17-17, men så tog TTH alligevel fra efter et kontraløb og øgede til 19-17. Igen blev der spænding i det lige opgør med 21-21 og 16 minutter igen af opgøret.

Læs også Øris-brødre samlet i BSV fra næste sæson

Så vendte begivenhederne, og BSV stemplede sikrere og sikrere ind i kampen.

Med fem minutter igen var gæsterne foran med 28-26, og Nikolaj Øris øgede med sin femte scoring i opgøret føringen til tre mål. Den afstand holdt gæsterne efter 60 minutter.

  Foto: Morten Stricker - Scanpix