Billig parkering i Aarhus Lufthavn

Sænker prisen for at konkurrere med Aalborg

Fremover bliver det billigere at tage bilen ud til Aarhus Lufthavn og lade den stå i ferien. Prisen på langtidsparkering bliver nemlig sænket.

- Vi kommer med et tilbud, der lyder på, at hvis man køber sin billet sammen med charterrejsen, kan man parkere for 160 kr, siger Ango Winther (S), der er bestyrelsesformand i Aarhus Lufthavn, til DR Østjylland.

Tirstrup sænker priserne for at følge med konkurrencen fra Aalborg, hvor der er helt gratis parkering i byens lufthavn.

Normalt kostede det 80 kroner om dagen at parkere hos i lufthavnen i Tirstrup.