Bilist overrasket af lyn
Lyn kløvede to træer over foran bil
16. jun 2013, kl. 14:40
Mere end 30 dage gammel
Lørdag eftermiddag fik en bilist sig noget af en overraskelse, da et lyn slog ned lige ved siden af bilen.
Bilisten kom kørende ad Bavnehøjvej i Hadsten, da lyn slog ned i to træer med cirka 80 meters mellemrum. Træerne flækkede og væltede ned over vejbanen, så den blev blokeret.
Brandvæsnet blev omgående tilkaldt, og kort tid efter ankom de og fik ryddet op på vejen.