Bil røg i havnen

Lastbilchauffør blev vækket, da personer smed bil i Århus havn under stor larm.

Genrefoto. Foto: Randers Kommune

En lastbilchauffør fik sig en brat opvågning, da han forsøgte at sove i sit førerhus natten til tirsdag.

En gruppe personer væltede nemlig ved fire-tiden en personbil i Århus havn under en del larm.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Chaufføren fik fat i politiet, som straks tog til havnen med redningsdykkere.

Her kunne de dog konstatere, at der ikke var nogen i den pågældende bil, og at den var stjålet.

Østjyllands Politi har endnu ikke fået fat i gerningsmændene.