Betjente kan nu forlade stationen
Ekstra patrulje på gaden om natten
Nu kommer der mere politi på gaden i Randers i aften og nattetimerne.
Fra og med lørdag nat kan alle betjente, der har nattevagt i Randers, køre på gaden i Randers-området mellem kl. 23 og 07.
Hidtil har gadepatruljeringen været svækket af, at politistationen skulle være bemandet, men nu er den blevet sikret, så den kan passe sig selv. Blandt andet er der blevet sørget for, at politigården kan låses forsvarligt.
Stationen lukker ikke
Det betyder dog ikke, at der kommer et "lukket"-skilt på hoveddøren, siger vicepoliti-kommissær, Morten Bujakewitz.
- Det er bestemt ikke tale om, at vi lukker politigården i Randers om natten. Det handler om at øge vores fleksibilitet, så vi kan bruge vores folk der, hvor der er mest brug for dem - og det er altså oftest på gaden, siger leder af beredskabet i Randers, siger han i en pressemeddelelse.
Der vil dog ofte være betjente på politigården. Blandt andet når der er behov for opsyn med indsatte i detentionen.