Beruset mand fik bil konfiskeret
En 33-årig mand fik sin bil konfiskeret, da han i nat blev taget for spirituskørsel.
10. apr 2006, kl. 15:22
Mere end 30 dage gammel
En 33-årig mand blev i nat anholdt for spritkørsel på Thorvaldsensgade i Århus.
I krydset ved Carl Blochs Gade skiftede den 33-årige vognbane, så en anden bil måtte bremse.
Uheldigvis for den 33-årige kom en af politiets patruljevogne tilfældigvis forbi, og betjentene besluttede sig derfor for at standsede ham.
Det viste sig, at den 33-årige var fuld, og han blev straks anholdt for spirituskørsel.
Han er i forvejen frakendt kørekortet for bestandig, og derfor blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation.