Benny blev nummer to
Spiste 22 hotdogs
14. jun 2014, kl. 14:29
Mere end 30 dage gammel
Det lykkedes ikke Benny Steffensen fra Fårvang ved Silkeborg at tygge sig til en sejr, da han i dag deltog i DM i hotdogspisning.
Den fastfood-glade silkeborgenser har tidligere givet konkurrenterne baghjul, men på Store Torv i Aarhus Midtby måtte han lørdag middag se sig besejret.
I løbet af 20 minutter gnaskede Benny Steffensen sig igennem 22 hotdogs, hvilket var to hotdogs flere end den nærmeste forfølger.
Til gengæld blev han klart overmatchet af Ruben Lemcke-Mikkelsen, der nåede at fortære 33 pølser med tilhørende brød i forbindelse med danmarksmesterskaberne.
DM i hotdog-spisning er arrangeret af Steff?s Place.