Behov for flere penge
Topplaceringer i ligaen er dyre
Forretningen Randers HK er under pres. Det er akut behov for op imod to millioner kroner for at blive i toppen af dansk håndbold for en stor pose penge. Derfor har Randers' nye borgmester, Claus Omann Jensen (V), taget initiativ til at få byens erhverv involveret.
Sidst noget lignende skete var i 2004/05-sæsonen, hvor klubbens eksistens var truet. Så galt er det ikke nu, men der skal ske noget, hvis randrusianerne stadig skal kunne se tophåndbold i byen.
På tirsdag holder borgmesteren og erhvervsfolkene et møde, hvor randrusiansk kvindehåndbolds skæbne meget vel kan blive afgjort. Og i Randers mener borgerne, at klubben er vigtig for byen.
- En by som Randers fortjener at have en håndboldhold, der kan være i topklassen, siger Erling Thorsgaard, der er pensionist og bor i Randers, til TV | 2 ØSTJYLLAND.
Randers HK har ellers udviklet sig til at være en magtfaktor i dansk kvinde håndbold.
Tilbage i både 2010 og 2011 vandt holdet DM-sølv, og også i 2010 sikrede Randers HK sig en stor europæiske triumf, da holdet vandt EHF-Cuppen med en sejr over spanske Elda Prestigio. I 2012 besejrede holdet Viborg HK i DM-finalen og vandt dermed klubbens første mesterskab nogensinde.
Se mere i tv-indslaget øverst på siden.