Beboere vil have adgang til skov
Beboerne i Hemmed afgør på et møde i aften, hvordan de igen skal sikre sig adgang til den lokale skov.
6. okt 2004, kl. 15:26
Mere end 30 dage gammel
Beboerne i Hemmed på Djursland er vrede over, at en lokal skovejer efter deres mening forsøger at spære for adgangen til skoven.
Det sker blandt andet ved at placere væltede træer på tværs af stierne og ved at plante nye træer på de steder, beboerne og turisterne normalt færdes.
For at få problemerne løst, har beboerne indkaldt til et møde i Hemmed Forsamlingshus. Her vil de diskutere, hvad deres næste skridt i kampen mod skovejeren skal være.
TV 2 / ØSTJYLLAND sender direkte fra mødet i aftenens udsendelse klokken 19.30.