Bazar-ejer: Det er sørgeligt
Olav de Linde ved ikke, om bygningerne kan reddes
Ejeren af Bazar Vest, Olav de Linde, blev tidligt i morges tilkaldt til gerningsstedet, hvor en del af basaren stod i flammer.
Det er den nyeste tilbygning, der kun er tre år gammel, der primært består af mindre autoværksteder.
Oven på værkstederne er der to store butikker - en møbelforretning og en købmandforretning med tilhørende bageri. Det var i bageriet, branden opstod.
Ejeren Olav de Linde har været på gerningsstedet hele dagen og ifølge ham selv er det omkring 4.000 kvadratmeter, der er brændt ned.
- Branden var meget mere voldsom, end jeg troede. Det må være sket meget hutigt. Bygningerne har det ikke ret godt lige nu. Jeg tror ikke, de kan reddes, men vi tager det et skridt ad gangen, så må vi se, hvad fremtiden bringer, siger Olav de Linde til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Den gamle bazar-hal er uberørt af branden og holder i dag åbent som normalt.