Basket: Horsens i pokalfinalen efter drama

Horsens trak det længste strå i vanvittig semifinale

Foto: Kim Haugaard - Scanpix

Horsens IC spillede sig søndag i pokalfinalen i basketball, efter at det på hjemmebane lykkedes at besejre lokalrivalerne fra Bakken Bears.

Opgøret mellem de to østjyske arvefjender endte med en spinkel Horsens-sejr på 90-89.

Horsens satte sig på det hele i 1. halvleg. Ved pausefløjtet førte hjemmeholdet således med hele 55-36. 

Læs også Bakken Bears fik en tjekkisk lussing

Senere svarede aarhusianerne dog stærkt igen, og det lykkedes at få bragt spændingen tilbage i opgøret.

I slutfasen kom Bakken Bears endda foran med to point, men i sidste ende var det altså ikke nok til at tage sejren.

Semifinale-triumfen betyder, at Horsens er klar til finalen, der spilles i Forum Horsens lørdag den 28. januar.

Horsens IC-Bakken Bears 90-89 (55-36)

Horsens IC: Vedran Borovcanin 20 point
Bakken Bears: Mike Gesell 20 point