Bankrøver smadrede rude med mukkert

To mænd gik voldsomt til værks, da de mandag forsøgte at begå røveri mod bankfilial i Århus Midtby.

De to mænd kørte mandag formiddag op foran Amagerbankens afdeling på Åboulevarden på en scooter.

Derefter gik passageren ifølge politiet direkte hen til bankens facaderude, som han smadrede med en mukkert eller en stor hammer. Derefter var der fri adgang til banken, der på det tidspunkt endnu ikke var åbnet.

Mens gerningsmanden var inde i bankfilialen, ventede føreren af scooteren udenfor med en stor taske.

Kort efter vendte gerningsmanden dog tomhændet tilbage, hvorefter de begge flygtede på deres scooter ad Emil Vetts Passage.

Østjyllands Politi har udsendt et signalement af de to mænd:

<ul><li><b>Føreren af scooteren</b></li>

Mand, almindelig af bygning, iført blå cowboybukser, sort fleecejakke, hvide handsker, hvide kondisko samt fullface styrthjelm med kraftigt hvidt mønster.

<li><b>Passagereren</b></li>

Mand, almindelig af bygning, iført blå cowboybukser, sort fleecejakke, sorte/hvide kondisko, samt sort fullface styrthjelm.</ul>

<i>Røveriforsøget gik ud over Amagerbankens filial på Åboulevarden i Århus:</i>

<br /><small><a href="http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&geocode=&q=%C3%85boulevarden+49+%C3%A5rhus&sll=55.869147,11.228027&sspn=9.210057,28.498535&ie=UTF8&hq=&hnear=%C3%85boulevarden+49,+8000,+%C3%85rhus&t=h&ll=56.154729,10.20411&spn=0.006884,0.02193&z=15&iwloc=A" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort</a></small>