Ballade om borgmesterposten

Kampen om borgmesterkæden ikke forbi

02:25

1 af 2

Intern ballade blandt Socialdemokraterne kan få borgmesterstolen til at vakle under Jesper Mathisen (S), der blev udråbt som borgmester onsdag efter valget. Det erfarer TV 2 | ØSTJYLLAND.

Anette Quist fra Socialdemokraterne i Syddjurs Kommune vil ikke skrive under på en konstitueringsaftale, der giver magten til højrefløjen. Hun er utilfreds med fordelingen af udvalgsposter og vil ikke skrive under på aftalen, med mindre hun bliver formand for Familie- og Institutionsudvalget - det såkaldte F&I-udvalg.

Den afgående SF-borgmester står klar i kulissen.

- Jeg kommer fra en position, hvor jeg har ledet Syddjurs Kommune i fire år. Det er der rigtig mange vælgere, som har anderkendt. Så jeg er selvfølgelig klar til at gå ind i en konstruktiv dialog, siger Kirstine Bille (SF) til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Melder du dig ind i borgmesterkampen igen?

- Altså, lad os nu se. Hvad der står i avisen kan man ikke basere sine borgmesterdrømme på. Vi forholder os til dem vi snakker med og virkeligheden i det, afslutter hun.

Se mere i indslaget øverst.