Bakken kom tilbage med en pligtsejr

Bakken Bears kom tilbage fra sjusket nederlag tidligere på ugen

Hørsholm 79ers stjal onsdag sejren fra Bakken Bears, efter at bjørnene ellers havde været foran det meste af kampen.

Fredag var det revanchetid, og her ventede en på papiret overkommelig modstander i Stevnsgade SuperMen, der har været knap så super i denne sæson og roder rundt i rækkens absolutte bund med kun fire sejre af tyve mulige.

Og det blev da også ved de fire sejre for Stevnsgade, som efter en tæt begyndelse på kampen blev domineret af Bakken Bears. Bakken var bagude med 23-16 efter første periode, men fik herefter spillet til at fungere.

Bakken Bears vandt 75-64 og overtager dermed andenpladsen fra Team FOG Næstved.

Mest scorende blev Sebastian Åris med 14 point.