Bakken gav de unge spilletid i nem pligtsejr

Bakken Bears var foran fra første til sidste minut i kampen mod Stevnsgade Supermen

Stevnsgade Supermen har haft mere end almindeligt svært ved at leve op til navnet i denne sæson i mændenes bedste basketballrække.

12 kampe og 12 nederlag var facit inden tirsdagens kamp mod Bakken Bears, der kom som kæmpe favoritter og da heller ikke svigtede. 

Læs også Vildt comeback sikrede Cimbria sen sejr

Bakken Bears kom hurtigt foran 10-2, og så stod den egentlig på cruise control resten af kampen.

Bjørnene vandt udekampen med 90-58, og 29 af de point, Bakken Bears scorede, kom fra spillere der startede på bænken. 

Læs også Basket: Horsens i pokalfinalen efter drama

Der var derfor rigeligt med spilletid til eksempelvis unge Sylvester Berg, der startede inde og fik 25 minutter. Han bidrog med 12 rebounds – flest af alle i kampen.

Bjørne-topscorer blev Devaughn Akoon-Purcell, der blot skulle bruge 29 minutter på at lave 20 point.