Bakken Bears i finalen
Vandt lokalopgør mod Horsens
8. apr 2013, kl. 22:17
Mere end 30 dage gammel
Bakken Bears er klar til endnu en finale om det danske mesterskab i basketball.
Mandag aften vandt aarhusianerne på hjemmebane lokalopgøret mod Horsens IC. Kampen endte med en sikker sejr til Bakken Bears på 84-68.
Aarhusianerne førte stort set kampen fra start til slut. Midtvejs i opgøret var hjemmeholdet foran med 47-38.
Semifinalerne afgøres over fem kampe. Indtil i aften havde de to østjyske klubber vundet to opgør hver, men i den afgørende match trak Bakken Bears altså det længste strå.
I finalerne skal Bakken Bears møde Svendborg Rabbits, der vandt semifinaleserien mod Randers Cimbria med 3-1.