Badminton-stjerne på besøg

Peter Gade stod for træningen

00:46

1 af 2

Hinnerups unge badmintonspillere fik torsdag besøg af en af Danmarks suverænt bedste badmintonspillere, Peter Gade.

De unge skulle igennem næsten to timers træning med den garvede spiller, der stoppede sin aktive karriere for et år siden.

Selv om der er langt fra mødet med kinesiske stjernespillere til træningen i Hinnerups ungdomsafdeling, nød Peter Gade at undervise østjyske børn og unge.

- For mig er det helt vildt sjovt at komme ud til de mindre klubber i Danmark og være med til at lave en træning for deres unge mennesker, siger Peter Gade til TV 2 | ØSTJYLLAND.

- Jeg elsker at give nogle gode værdier videre til unge mennesker. Det synes jeg, at jeg gør ved at lave sådan nogle ting, uddyber han.

Se mere i videoen øverst i artiklen.