Back forlænger med AGF
Mikkel Kirkeskov bliver i AGF til sommeren 2014
28. mar 2012, kl. 21:51
Mere end 30 dage gammel
Superligaklubben AGF har forlænget kontrakten med den 20-årige venstreback Mikkel Kirkeskov.
Den nye aftale løber til sommeren 2014.
Forsvarsspilleren rykkede op i førsteholdstruppen i 2009 og fik sin debut i august 2010. Han er indtil videre noteret for 27 kampe.
- Jeg er superglad for denne aftale. Jeg kan lide at være i klubben. Det er her, jeg har fået min fodboldopdragelse, og det er her jeg vil slå igennem, siger Mikkel Kirkeskov i en pressemeddelelse.