Automatisk p-kælder gik i stå
Mandag eftermiddag måtte bilister vente op til to timer på at få deres bil i parkeringskælderen under Dokk1
Parkeringskælderen under Dokk1 nægtede mandag eftermiddag at udlevere de parkerede biler.
Den nye, fuldautomatiserede parkeringskælder under det nye hovedbibliotek blev indviet 6. juni og har i alt plads til omkring 1.000 biler.
Parkeringen foregår på den måde, at når man afleverer sin bil, bliver den kørt ned i selve kælderen af en elevator. Her er der en slæde, som tager bilen og kører den hen på en form for "hylde".
Se: Vær med til at teste nyt p-hus
- I går (mandag, red.) skete der det, at en af slæderne gik i stå, og det gjorde, at der kom et stop i den logistik, der styrer, at bilerne kommer til og fra de rigtige pladser, siger Peter Kjølby, der er vicedirektør i Realdania, som sammen med kommunen står bag byggeriet.
- Der var godt 30 personer, som blev påvirket af det, og en enkelt person måtte vente to timer på at få sin bil, og det er selvfølgelig træls, siger Peter Kjølby.
Årsagen til problemerne var en funktionsfejl i slæden, som derfor af sikkerhedsmæssige hensyn gik i stå.
- Vi har fire mand til at arbejde med at finde ud af, hvad driftsfejlen bestod i. Men alt kører igen normalt, og ingen personer eller biler kom til skade, siger Peter Kjølby.
I videoen nederst på siden kan du få en rundtur i p-kælderen:
(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));
PRØV NYT P-ANLÆG: Forestil dig, at din bil bliver kørt ind i en elevator og forsvinder ned i jorden. Sådan vil en parkering snart foregå i Dokk1 i Aarhus, hvor Europas største, automatiske p-anlæg åbner. Allerede nu kan folk nu få mulighed for at teste det. Du kan her se, hvordan det så ud, da TV2OJ fik lov til at afprøve anlægget i november 2014.Læs mere her: http://bit.ly/1xWMXn2
Posted by TV 2 | ØSTJYLLAND on 6. april 2015