Autografer og træning
Randers FC bød alle børn velkommen
I dag havde børn i Randers mulighed for at komme og se en Superliga-træning fra sidelinjen.
Randers FCs Superliga-hold inviterede nemlig alle børn i Randers til at overvære Superliga-holdets træning i dag fra kl. 10-12 på AutoC Park.
Ud over, at man havde mulighed for at se træningen, var der også tid til at få en autograf af yndlingsspilleren bagefter. Noget, der vagte stor begejstring:
- Det er jo fedt at være her og få deres autografer, siger Mathias Nielsen, der var mødt op for at få et glimt af sine yndlingsspillere, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Også for spillerne var det en god oplevelse:
- Vi hygger os altid til sådan nogle arrangementer, siger holdets Christian Keller.
Hør mere om, hvad både børnene og Christian Keller sagde til dagens træning i videoen øverst på siden.