ARoS affyrer sin egen kanon
Det århusianske kunstmuseum laver sin egen kanon over 12 værker fra museets samling.
24. mar 2006, kl. 11:14
Mere end 30 dage gammel
Der er masser af kanonkunst på ARoS, også selv om museet ikke blev repræsenteret i Danmarks officielle kunstkanon. For at understrege det over for det populære museums mange gæster har stedets kunstfaglige inspektører lavet ARoS' egen kunstkanon.
- Det har været spændende, men også vanskeligt for os at begrænse udvalget til 12 værker, siger museumsdirektør Jens Erik Sørensen.
Ældste værk i kanonen er Martinus Rørbyes 'Brønden på pladsen St. Sophie ved Seraillets post i Constantinopel' fra 1846.
Det nyeste er Pipilotti Rists 'Daggrystimer i naboens hus', der er skabt til De 9 rum på ARoS i 2005. /ritzau/