Arla Foods forlader Århus
Arla Foods flytter hovedsædet til København efter fusion med hollandsk mejerigigant.
Europas største mejerikoncern får ikke hovedsæde i Århus.
Arla Foods har besluttet at gå sammen med det hollandske mejeri Campina, og modsat tidligere forlydener får den nye mastodont hovedsæde i København.
Den nye mejerikoncern, der bliver Europas største, afslørede valget af hovedkvarter på et pressemøde i formiddag. Her kom det også frem, at koncernen skal hedde Campina Arla, og at den ud over sit hovedkvarter i København får et sekundært kontor i den hollandske by Zaltbommel.
Ifølge Arla Foods skal en stor del af Campina Arlas administrationen dog placeres i Arla Foods' nuværende hovedkvarter i Viby ved Århus.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i dagens udsendelser.