Århusianer fængslet i Israel
En 38-årig århusiansk mand er sigtet for at spionere for en militant libanesisk gruppe.
25. jan 2005, kl. 10:26
Mere end 30 dage gammel
En 38-årig mand fra Århus-forstaden Brabrand er fængslet for at spionere mod den israelske stat.
Manden, der er af udenlandsk oprindelse, men er dansk statsborger, har siddet isolationsfængslet siden den 6. januar - angiveligt sigtet for spionage til fordel for den militante libanesiske gruppe Hiz- bollah.
Under et retsmøde blev varetægts- fængslingen i går forlænget med yderligere tre dage. Da sagen vedrører Israels sikkerhed, foregik retsmødet for lukkede døre.