Århus Sporveje de bedste
Århus Sporveje er de bedste i Danmark. Århusianerne er meget tilfredse med den offentlige trafik i byen
3. jul 2003, kl. 12:58
Mere end 30 dage gammel
Århusianerne er yderst tilfredse med bybusserne i Århus. En storstilet undersøgelse, foretaget i de fire største byer i Danmark, viser, at Århus er den by, hvor borgerne er mest tilfredse med den kollektive trafik.
- Vi er jublende glade, siger rådmand Peter Thyssen til Århus Stiftstidende om den nye undersøgelse.
Undersøgelsen viser, at 75 procent af passagererne overordnet set er tilfredse med bybusserne. Århusianerne er i høj grad tilfredse med, at bybusserne er pålidelige og kommer til tiden.
Kun på spørgsmålet om hvorvidt turen er pengene værd, mener under 50 procent af passagererne, at det er tilfældet.