Århus i toppen af unges ønskeliste
De unge er meget bevidste om deres drømmejob. Og arbejdspladsen skal helst ligge i Århus.
15. sep 2004, kl. 16:40
Mere end 30 dage gammel
Unge ved godt, hvor de ønsker at arbejde efter endt studie. Det skal være jobs med faglig og personlig udvikling, og arbejdspladsen skal ligge i Århus.
Det viser rapporten "Talenter tænder på et godt omdømme", som kommunikationsrådgiverne Jøp, Ove & Myrthu og Moment Studenterhjælpen står bag.
Drømmejobbet ligger i en storby, og det må gerne være i udlandet. Men er det på de hjemlige kanter, at jobbet skal findes, topper Århus ønskesedlen. På andenpladsen ligger Odense, mens København og Vejle deler tredjepladsen.