Århus Håndbold vandt udekamp

Aarhusianerne vandt 32-26 over Nordsjælland Håndbold

Foto: Ole Nielsen

Århus Håndbold ligger nu nummer fem i håndboldligaen med 22 point, efter det mandag blev til udesejr på 32-26 over Nordsjælland Håndbold.

Hjemmeholdet Nordsjælland ligger næstsidst i tabellen, og derfor var det en kamp, som Århus Håndbold skulle vinde.

Der var da heller aldrig usikkerhed om kampens udfald, Århus Håndbold tog hurtigt føringen, og ved halvleg førte Århus med fem mål.

Dominansen fortsatte i anden halvleg, og derfor kunne gæsterne tage tilbage til Jylland med en seksmåls-sejr.

Næste kamp spilles hjemme i Ceres Arena 28. december, hvor Århus Håndbold møder Bjerringbro-Silkeborg.

Nordsjælland-Århus Håndbold 26-32 (12-19)

Nordsjælland: Jonas Løkken 6, Cornelius Aastrup 5 (1), Morten Thrane 3, Mikkel Juul Andersen 3, Johann Reynisson 2, Anders Mose 2, Nichlas Poulsen 2, Frederik Bentsen 2, Dan Bech Hansen 1.

Århus Håndbold: Sigvaldi Gudjonsson 5, Rune Ohm 5 (1), Fredrik Schilling 4, Mads Kalstrup 3, Torben Petersen 3, Rasmus Nielsen 3, Mikkel Saad 3, Henrik Hansen 2, Elijan Dzankovic 2, Peter Lund 1, Morten Bjørnshauge 1.

Udvisninger: Nordsjælland 1, Århus Håndbold 3.

Tilskuere: 852.