Århus GF fik årets første sejr
Efter fire nederlag på stribe sikrede Århus GF sig i aftes to point mod bundholdet TMS Ringsted.
4. mar 2004, kl. 09:17
Mere end 30 dage gammel
Håndboldherrerne fra Århus GF sikrede sig i aftes årets første sejr.
Efter fire nederlag på stribe vandt århusianerne på udebane med 34-27 over bundholdet Ringsted, og dermed er klubben placeret midt i tabellen med 17 point for 19 kampe.
For Silkeborg-Voel bød aftenens runde på endnu et nederlag for den hårdt trængte klub. Silkeborgenserne tabte på hjemmebane 24-28 til nordjyske AaB, og dermed ligger klubben stadig på en tredjesidsteplads i herrernes håndboldliga.