Anholdt med 35 golfbolde

Ville kaste dem på modstanderens fodboldfans

En 21-årige mand blev i går aftes anholdt på vej mod Superliga-kampen mellem AGF og AaB i NRGI Park.

Manden blev spottet af betjente på Værkmestergade i Aarhus, der mente, at manden så mistænkelig ud. I en plasticpose bar han 35 golfbolde og tre nødblus.

- Vi synes, det så mistænkeligt ud. Vi ved, at golfbolde bliver brugt af aggressive fodboldfans til at kaste på det andet holds fans, siger vagthavende hos Østjyllands Politi Tommy Jørgensen.

Den 21-årige blev sigtet og anholdt for forsøg på vold og overtrædelse af fyrværkeriloven.

Politiet vil ikke fortælle, om der er tale om en AGF- eller en AaB-tilhænger.