And på menuen
Mortens Aften trækker fulde huse
10. nov 2012, kl. 19:30
Mere end 30 dage gammel
Mortens Aften er en succes på flere af de østjyske restauranter og kroer.
På Molskroen i Ebeltoft er der fuldt booket - og det var der på bare 14 dage.
- Vi oplever, at flere og flere fejrer Mortens Aften ude. Det er en god 'undskyldning' for at gå ud og spise sammen - i en hverdag som for mange er blevet mere stresset og travl end tidligere. Men det er faktisk kommet lidt bag på os, at efterspørgelsen er så stor, som den har været, siger køkkenchef Christoffer Norton til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Han lover, at der er endnu flere pladser til næste år.
Se hvordan køkkenchefen tilbereder 'den gode and' i tv-indslaget ovenfor.