Alvorlig arbejdsulykke: Mand fik arm i klemme i møgspreder
37-årig mand risikerer at skulle have amputeret armen efter en ulykke
Kl. 16.46 fik en 37-årig mand sin arm i klemme i en møgspreder ved en ejendom på Allingvej nord for Silkeborg. Armen sad fast i en halv time, og manden risikerer nu at skulle have den amputeret.
- Der er tale om en alvorlig arbejdsulykke, hvor manden efterfølgende blev fløjet med lægehelikopter til Aarhus, fortæller vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Vanghøj, til tv2oj.dk.
Ung mand på motorcykel dræbt i ulykke ved Grenaa
Den tilskadekomne er ifølge vagtchefen uden for livsfare, men har mistet en del blod i forbindelse med ulykken.
Også Midtjysk Brand og Redning var involveret i ulykken på Allingvej. Folkene herfra skulle hjælpe manden fri.
Var ved bevidsthed
- Armen sad fast i en sprække på otte-to centimeter, og for at få mandens arm ud var vi nødt til at udvide maskinen. Så vi arbejdede på den i omkring 20 minutter, inden det lykkes at få den meget skadede arm ud, fortæller indsatsleder hos Midtjysk Brand og Redning, Per Jensen, til tv2oj.dk.
Endnu ved hverken politi eller brandfolkene, hvordan manden endte i den tragiske ulykke.
- Der havde været lidt problemer med maskinen, og pludselig skriger den 37-årig mand så derfra. Han var dog ved bevidsthed hele tiden, og de andre folk, som var på stedet, ydede førstehjælp, siger Per Jensen.
To dræbt ved trafikulykke i Termestrup på Djursland
I alt har mandens arm formentlig siddet fast i omkring en halv time, inden han slap fri og blev fløjet til Aarhus.
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at Arbejdstilsynet nu skal kigge nærmere på ulykken og finde frem til, hvordan den kunne ske.
Den 37-åriges pårørende er underrettet.