Alphabeat på vej mod stjernerne

Popbandet Alphabeat fra Silkeborg har netop udgivet debutalbum i England. Og det går godt for bandet. Meget godt.

Det går stærkt for de seks unge mennesker fra Silkeborg, der udgør pop-ensemblet Alphabeat. I øjeblikket promoverer de debutpladen "10,000 Nights" i England.

Og at bandet har fået kontrakt med giganten EMI har også hjulpet gevaldigt.

- EMI har givet os tid og penge til at koncentere os om musikken. Desuden har vi også fået en god producer, så at lave kontrakt med EMI har helt sikkert været en god ting for os, siger Anders B, der er guitarist og sangskriver i et interview med hjemmesiden inthenews.co.uk.

De næste Alphabeat-dage går med at spille koncerter i Manchester, Glasgow og Birmingham.

Hele interviewet med Alphabeat på inthenews.co.uk