Åkeby glæder sig til AGF

AGF's kommende træner, svenske Sören Åkeby, ser frem til udfordringerne i smilets by.

På tirsdag vil AGF's nye træner, Sören Åkeby, blive præsenteret ved et pressemøde på Århus Stadion.

Men allerede i dag meddeler succestræneren til TV 2 ØSTJYLLAND's udsendte i Stockholm, at han glæder sig til at påtage sig de nye udfordringer.

TV 2 ØSTJYLLAND har mere om Sören Åkeby, der netop har ført Djurgården til det svenske mesterskab, i aftenens udsendelse klokken 19.30.