AGF tæt på liberiansk skarpretter
SAS Ligaklubben AGF tæt på at hente BK Häckens liberianske angriber Dioh Williams, der i denne sæson har scoret ti mål i sytten kampe.
Mike Tullberg skiftede i går fra AGF til Reggina for omkring 7,5 millioner kroner. Det har intensiveret jagten på en ny angriber for Århus-klubben, der nu ser ud til at være tæt på BK Häckens liberianer Dioh Williams.
Ifølge Göteborg-Posten er klubberne allerede enige om en transfersum på knap otte millioner kroner, men det afviser svenskernes sportschef.
- Nej, vi er ikke enige med nogen klub endnu, siger Carl Fhager til bold.dk.
Er I i forhandlinger omkring Dioh Williams?
- Ja, det er vi hele tiden. Han er en god spiller, som mange gerne vil have.
Er AGF blandt de klubber i forhandler med?
- Der er udenlandske klubber iblandt, slutter Fhager.
22-årige Dioh Williams kom til Sverige i 2002. Hans første klub var Floda BoIF, men allerede efter et år her, skiftede han til Häcken.
Her har han i fem sæsoner spillet 176 kampe og scoret 72 mål, heraf de 10 i 17 kampe i denne sæson.