AGF-sponsor forlænger
YouSee forlænger med yderligere to år
YouSee og AGF er blevet enige om at forlænge samarbejdet med yderligere to år.
Siden februar 2012 har AGF's Superliga-spillere haft YouSee's logo på spilletrøjen, og Danmarks største udbyder af tv- og bredbåndsløsninger vil også i de kommende sæsoner blive eksponeret i stor stil sammen med AGF.
De to parter er således blevet enige om at forlænge aftalen med yderligere to år og udvikle samarbejdet:
- Vi har nu set hinanden an i godt et halvt år, og forlængelsen er helt i tråd med de intentioner, vi havde, da vi gik ind i samarbejdet. Vores forventning var, at det skulle være begyndelsen på et længerevarende, succesrigt parløb, og det har vist sig at holde stik. Vi oplever AGF som en meget professionel partner, der sportslig og kommercielt er inde i en god udvikling, og den vil vi fortsat gerne være en vigtig del af, siger Mathias Berg, der er Senior Vice President hos YouSee