AGF siger farvel til Egbedi
Edafe Egbedi og AGF stopper samarbejdet
AGF og Edafe Egbedi har valgt at stoppe samarbejdet, og kontrakten med spilleren er blevet ophævet.
21-årige Edafe Egbedi kom til AGF tilbage i januar 2012, og han fik 12 kampe for AGFs førstehold, hvor det blev til to scoringer.
Midtbanespilleren var i efteråret udlejet til Skive, der ligesom AGF spiller i NordicBet Ligaen.
Dermed har AGF foreløbigt sagt farveltil tre spillere i vinterpausen. Martin Jørgensen har stoppet sin karriere, men han er fortsat tilknyttet Fredensvang, hvor han er blevet træner for klubbens U14-hold. Derudover har AGF sagt farvel til islandske Orri S. Omarsson og nu også Edafe Egbedi.
AGF-spillerne møder i dag, mandag, ind til årets første officielle træning frem mod forårssæsonen, hvor holdet skal forsøge at sikre sig oprykning til Superligaen.