AGF-sejr kunne ses på kursen
Aarhus Elites aktier er steget i værdi efter åbningssejren over Brøndby IF
20. jul 2015, kl. 18:50
Mere end 30 dage gammel
Aviser landet over har rost AGF til skyerne efter en flot åbningssejr på 2-1 over Brøndby IF i Superligaen søndag aften.
Spillet flød, der var tilskuere på lægterne, og det duftede for alvor af Superliga i Aarhus igen.
Se: Wieghorst stolt af sit hold
Så meget, at det kan ses på bundlinjen hos Aarhus Elite, der havde en lille optur på aktiemarkedet i dag.
Aarhus Elite steg nemlig med 3,5 procent i den første måling efter sejren - og det er en stigning, der primært tilskrives 2-1-sejren, der kom i hus efter to mål af Mate Vatsadze.
Til sammenligning faldt Brøndbys aktie med 0,5 procent.