AGF opstiller mobiltribuner til FCM-kamp

AGF sætter endnu en gang mobiltribuner op bag det ene mål

Fodboldklubben AGF forsøger sig igen med at stille mobiltribuner op bag det ene mål på Ceres Park i Aarhus, og denne gang er alle tribunerne overdækket.

Det sker i årets sidste kamp, når de forsvarende danske mestre fra FC Midtjylland kommer til Aarhus fredag den 4. december.

Det bliver dermed fjerde gang, at AGF-fansene kan tage opstilling helt tæt på banen - uden løbebanen er i vejen.

Første gang Aarhus-klubben i samarbejde med Bravida forsøgte sig med de mobile tribuner var for cirka 1 år siden i forbindelse med Martin Jørgensens afskedskamp.

Silkeborg IF henter georgier i AGF

Inden det gælder kampen mod FC Midtjylland, skal AGF-spillerne i kamp mod Viborg FF. Den kamp spilles på udebane i Viborg på fredag klokken 18.00.

AGF oplyser, at B-tribunen samt områderne C1 til C3 på Ceres Park lukkes til kampen mod FCM - og at folk med billet dertil i stedet henvises til D-tribunen. Læs mere om det her.

I aften, tirsdag, sendes TV 2 | ØSTJYLLANDS debatprogram om fodbold, Fodbold Med Horup, først klokken 22.35 på grund af midtvejsvalget. Tirsdagens gæster i studiet er Peter Sørensen, træner i Silkeborg IF, og Niels Lodberg fra AC Horsens.