AGF indspiller slagsang

AGF's superligaspillere indspiller i denne uge en slagsang sammen med Bamse og Thomas Helmig.

Superligaspillerne fra AGF indspiller på onsdag en ny slagsang.

Slagsangen optages i et studie i Viby, hvor spillerne får hjælp af de lokale musikere og AGF-tilhængere Thomas Helmig og Flemming 'Bamse' Jørgensen.

Om initiativet til en ny slagsang skyldes, at AGF-spillerne har brug for moralsk opbakning vides ikke. Sikkert er det i hvert fald, at klubben er kommet ualmindeligt dårligt fra start i dette forår, hvor det indtil videre er blevet til tre nederlag i fire kampe.