AGF flygter fra balladen

AGF's superligaspillere tager på teambuildingtur for at styrke sammenholdet efter karantæne-sagen.

AGF sender onsdag og torsdag klubbens superligahold på teambuildingtur for at styrke sammenholdet i truppen.

På seminaret vil der blive arbejdet på at samarbejde og tage ansvar. Igennem flere forskellige aktiviteter skal den to dage lange tur desuden lære spillerne, at det nytter at løfte i flok.

Teambuilding-seminaret bliver gennemført kun få dage efter, at AGF uddelte bøder og karantæner til seks spillere, som var taget på bytur efter klubbens nederlag til AaB i weekenden.