AGF fik livsvigtig sejr

På mål af nordmændene Christer George og Jonny Hanssen vandt AGF lokalopgøret mod Silkeborg med 2-0.

Med den første sejr i over to måneder fik AGF søndag tre livsvigtige point i kampen for at overleve i Superligaen.

På to scoringer i første halvleg af nordmændene Christer George og Jonny Hanssen blev Silkeborg besejret på Atletion Stadion, og dermed kravlede AGF lige akkurat forbi AC Horsens og op på den rigtige side af nedrykningsstregen.

De 10.456 tilskuere kunne efter 23 minutter se Christer George afslutte et fornemt AGF-angreb med et smukt skud fra kanten af feltet, og tre minutter før pausen omsatte Jonny Hanssen et straffespark begået mod Morten Rasmussen til en 2-0 føring.

Den stilling holdt kampen ud, og dermed er Silkeborg fortsat med i bundkampen. /ritzau/

LÆS OGSÅ:<STRONG><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=12673">AGF henter forsvarsspiller (28/11-2005)</A></STRONG>