AGF-fans rev Horsens-billetter væk
Alle 1000 billetter til udeafsnittet i Horsens er revet væk til forårssæsonens første udekamp for AGF.
25. feb 2008, kl. 10:39
Mere end 30 dage gammel
Den 16. marts kommer der et hvidt brøl på lægterne, når de hvide skal en tur på Horsens i jagten på de point, der skal sikre traditionsklubben overlevelse i landets bedste række.
På grund af stadionombygning er der kun udbudt 1000 billetter til afsnittet for udeholdets fans. Og de billetter er altså revet væk små tre uger, før det igen går løs i den bedste række.
Hvis man er AGF-fan, er der dog stadig mulighed for at få billetter. Hvis man altså har lyst til at sidde blandt de gule, der støtter AC Horsens.