Aflivning en del af hverdagen
Østjyske dyreparker tager til genmæle
Nu tager de østjyske dyreparker til genmæle i sagen om dyreaflivninger- og dissektioner.
For det ér naturligt, at dyr bliver aflivet i de zoologiske haver - og også at nogle af dem efterfølgende bliver fodret til andre af parkens dyr.
TV 2 | ØSTJYLLAND har talt med Ree Park og Randers Regnskov, og begge steder fortæller de, at de aktuelle sager ingen betydning får for deres arbejdsgang- og metoder. Tværtimod udtrykker Randers Regnskov bekymring over den udvikling, tingene tager.
- Jeg synes faktisk, at verden er af lave. Jeg synes, at alt det, jeg anser for at være naturligt, er gået hen og er blevet unaturligt. Så jeg bryder mig ikke særligt meget om udviklingen, siger Henrik Herold, der er direktør i Randers Regnskov, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere i indslaget øverst på siden.